onsdag den 27. februar 2008

Podcasts

Herligt herligt, så nåede jeg til vejs ende med løsningen af ugens opgave og podcasts. Det er endnu et indblik i en spændende verden, og jeg synes, at det er imponerende at se, hvordan Randers Bibliotek bruger det nye medie. Det var måske noget for vores PR-afdeling at kaste sig over? Det er utroligt, så simpel teknikken i virkeligheden er. Personligt tror jeg ikke, jeg selv vil få hørt de programmer, jeg nu abonnerer på - især ikke, når jeg nu ikke har en bærbar MP3 afspiller at høre dem på. Det kan jo være, det løser sig hvis jeg skulle være så heldig at vinde en afspiller!
Slut på et spændende og til tider stressende forløb. Det har været rigtig spændende at få snuset til de mange nye it-muligheder. Nu vil det så vise sig, hvor meget vi får dem brugt.

Ingen kommentarer: